Lyst, åbent, imødekommende og tilgængeligt var nøgleordene i indretningen af biotekselskabet Ascendis Pharma arbejdsmiljø i det danske hovedsæde på Tuborg Boulevard i Hellerup. Selskabet har gennem de seneste år oplevet en massiv ekspansion og hovedsædet fordeler sig således nu på hele to lokationer på Tuborg Boulevard.
INTERSTUDIO har sammen med Ascendis Pharma været tro mod briefingen gennem alle årene og resultatet fornægter sig ikke. Et sprudlende progressivt forretningsmiljø i de funktionelle arbejdsstationer fra svenske SA Möbler med Herman Miller Work Performance Chair Sayl, elegante mødelokaleløsninger af bl.a. italienske MDF Italia, samlingspunkter fra bl.a. spanske STUA og ikke mindst de attraktive arbejds-, telefon- og mødebokse fra Mikomax.