Søg
Close this search box.

Italiensk charme i Nordsjælland

Huset er mere end 100 år gammelt og ligger på en af de mest attraktive adresser i Nordsjælland. INTERSTUDIO Home blev valgt til at udfærdige en afslappet italiensk inspireret indretning af de to smukke stuer i det karismatiske hus. Den ene stue blev indrettet som bibliotek med en sublim specialbygget reol i eucalyptus træ fra Molteni&C’s 505 reolserien. Den ultimative læselænestol foran pejsen designet af Gio Ponti fra Molteni&C. Og med en smuk superenkel Mate sofa fra MDF Italia. Stor afslappet Domino puf fra Molteni&C til både at sidde og stille bakker på med lidt lækkert. Flankeret af lille kubeformet Molteni&C 45o/Tavolino sofabord.

I den store stue blev designet en Soho sofa fra Giorgetti til den ultimative afslapning foran TV-et. Med smukt stort 45o/Tavolino sofabord fra Molteni&C og ligeledes med identiske men mindre afsætningsborde på siderne af sofaen. Udover møbler har INTERSTUDIO Home stået for valg af puder, plaider, tæpper og lamper i denne elegante og afslappede indretning.

Sidst men absolut ikke mindst, det formidable spisestue med Diamond Table designet af Patricia Urquiola for Molteni&C, samt smukke Chelsea spisebordsstole, Palette tæppe og Pass-Word glasvitriner, alt sammen fra Molteni&C.