Hvelplund Ure & Smykker på Østergade i København er nyligt blevet udvidet med flere fantastiske showroom kvadratmeter. Alle kredser de umiskendeligt om en stor indsigt og entusiasme inden for eksklusive ure og smykker, som naturligvis skal præsenteres i de rette interiørmæssige omgivelser. INTERSTUDIO har således leveret den smukke håndblæste glaspendel Bolle af den succesfulde italienske designduo Giopato & Coombes. Pendlen møder kunderne smukt ved ankomst i showroomet, elegant belysende og flankerende det ikoniske klassiske receptionsområde i den oprindelige del af forretningen.